2 fantastiske år er gået i min lille fotobutik. Det er overhovedet ikke til at forstå hvor tiden er blevet af. Spændende opgaver i ind og udland, kendte og ukendte mennesker er blevet portrætteret gennem mit kamera, og netop den store alsidighed i fotograferingerne gør, at det aldrig bliver rutine eller kedeligt. Studiet i Holstebro har virket som primær udgangspunkt, og med særdeles gode forhold der, er der ikke mange opgaver der ikke kan løses lokalt.
Et par af højdepunkterne
Jeg har været i Østrig med Højmark Rejser hvor jeg skød en masse forskellige skibilleder, der blandt andet blev brugt til forsiden på deres katalog, samt indholdbilleder der stadig bruges til reklamer og på hjemmesiden.

Store danske rocknavne ifm. med mit samarbejde med Rock i Holstebro hvor jeg de sidste 2 år har leveret billeder og video fra dagen – hhv. til koncerterne men også til Party Crasher tour med Jacob Decco.

Masser af erhvervsportrætter for nogle af de største og mindste firmaer i vores landsdel, skønne børn, struttende vordende mødre, glade bryllupspar, store familier der samles til det store billede til bedsteforældrene osv osv.

Jeg kan kun sige at jeg glæder mig til at fortsætte de mange spændende opgaver og udfordringer der tikker ind!

I anledning af fødselsdagen er der i hele august og september GRATIS fotografering! Spar kr. 495. Betal kun for de billeder du ønsker!

Tilbuddet kan ikke kombineres med andre tilbud/rabatter, og kan ikke bruges til bryllupper og newborn fotograferinger. Fotografering skal ske hos Broe Foto i Holstebro i studiet enten eftermiddag, aften eller weekend.